Mineraler der tryller

2

Elizabeth Arden Pro Perfecting Minerals er et lille vidunder – ja, et vidunder! Måske lyder det voldsomt med et ord som vidunder … men hold op, hvor gør den en forskel.
En mineralpudder fås ikke bedre end denne; vi taler Photoshop-effekt! SPF og antioxidantbeskyttelse i ét og samme produkt.
Er man til det naturlige look og ikke ønsker at det ligner, man bruger makeup (ikke at der er noget galt i det), så er svaret her.

Fuldkommen usynligt på huden, porerne synes mindre og faktisk oplever jeg, at min hud fedter mindre, når jeg bruger denne …
Hver eneste gang, den har været i brug, har komplimenterne over min flotte hud været mange.
Jeg siger det bare – den her slipper jeg ikke af syne, folkens! Den er kommet for at blive.

Elizabeth Arden Pro Perfecting Minerals fås på udvalgte hudplejeklinikker.

Udgivet i Ikke kategoriseret | 2 kommentarer

Hvilken A-vitamin?

2

Hvilken A-vitamin skal jeg vælge?
Den mest effektive løsning findes hos lægen … men her er det dog sjældent, at de indvilliger i at udskrive en recept på tretinoincreme.
Den nemme løsning er på klinikken, hvor jeg fik lavet mine laserbehandlinger plus det løse; Plastikkirurgisk Klinik Åbyhøj i Aarhus.
Klinikken skal aflægges et kort besøg og med en pris på ca. 700 kr. får du den mest effektive creme til at bevare huden i topform.

Et af mine andre favoritprodukter er Murad Time Release Retinol Concentrate; en lille “pen”, man påfører områder som f.eks. omkring øjnene, ved fugen fra næsen og ned til munden eller i bekymringslinjen mellem ens bryn, hvis man er nået dertil. Her får man et godt boost af retinol, som er “lillesøsteren” til cremen fra lægen.
Det kunne være et godt sted at starte. Fås bl.a. på www.murad.dk.

Andre gode serier med A-vitamin er Environ, Ph Formula og Elizabeth Arden Pro.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

En fransk klassiker

Embryolisse

Adskillige steder på nettet støder man på Lait-Crème Concentré fra Embryolisse med rosende ord slynget afsted i flæng. På intet tidspunkt har jeg været »woow – må eje«-agtig, men nysgerrigheden drev mig alligevel til at kaste mig ud i en tube.
Set i bakspejlet var mine forventninger en smule for høje; det lød jo til at miraklet fandtes for under 200 kr.?!
Efter at have brugt en tube på 30 ml. var jeg ærligt talt lidt øv … for hvor dælen blev effekten af?
Opgivende og lettere fortørnet droppede jeg et videre bekendtskab med cremen, og den gik hurtigt lidt i glemmebogen. Men, men … efter en hudsnak med en mere fanatisk bruger af Embryolisse, som sagde, at »den giver fugt, og ikke så meget andet hokuspokus« kom jeg på lidt andre tanker. Havde jeg været for hurtigt ude med riven?
Hjem og læse på emballagen – og på med cremen igen. Endnu et forsøg måtte kultcremen have!
Erkendelsens time: Lait-crème Concentré er en meget ærlig creme, der ikke lover guld og grønne skove. Den byder på fugt og mild pleje, intet andet.
199 kr. for 75 ml. creme er jo ikke en bondegård – her kan de fleste være med.
Min endelige konklusion om den franske creme er, at man får hvad man betaler for … ment på den gode måde!
Har man ikke de vilde forventninger om hudforbedrende egenskaber men blot om en god, solid fugtcreme, er man på rette vej her.

Har du erfaringer med cremen, som du vil dele?

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Akademikliniken

Akademikliniken

En gammel kending er tilbage hos mig; for en del år tilbage var jeg med til at lancere Akademiklinikens hudpleje i Danmark, og var meget begejstret for deres produkter.
Især deres Pure Lift Serum var et hit fra dag et – effekten er svær at sætte ord på, men huden blev virkelig gennemfugtet, og sjældent har min hud været så meget i balance, som da jeg brugte den serum.
Den store fordel ved Pure Lift Serum er, at den kan anvendes omkring øjnene. Den store mængde hyaluronsyre gør, at den fugter rigtig godt, og tørhedslinjer mindskes på få dage.

Cure Recovery Creme er lige en creme for mig, som ofte udsætter huden for en smule “justeringer” som laser, filler, micro-needling og hvad man ellers kan finde på.
Cremen styrker hudens barriere, beroliger, reducerer i rødme og gør huden rigtig blød.
En tør og sart hud vil blive gode venner med denne sag!

Serien har gennem de sidste år fået er velfortjent facelift på emballagen; nu er alt i pumper og lufttætte beholdere, der er nemme at anvende i dagligdagen.

Alt i alt laver Akademikliniken nogle geniale produkter, der virker!
De har styr på det, de laver – og servicen er helt i top, når man besøger deres flotte klinik i hjertet af København.

Står den på hudplejeindkøb og huden skal forkæles for alvor, er min testkombination helt sikkert et forsøg værd!

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Fra vin til hud

Caudalie Premier Cry

Ikke nok med, at et glas rødvin kan være sundt … altså i begrænsede doser; vores hud kan også drage gavn af indholdet – polyfenolerne – i druerne.
Det har et par kloge hoveder fundet ud af i Frankrig tilbage i 90’erne. Måske har du allerede luret det? Der er tale om Caudalie.

I det franske vinområde Bordeaux ligger Caudalie, der i dag er kendt for deres lækre hudplejeserie og skønne spa-sted. Caudalie er skabt af en meget passioneret kvinde, der både ønsker effektfulde og videnskabeligt dokumenterede produkter, velvære – og som en selvfølge skal man passe på naturens dyrebare ressourcer.
Faktisk bruger man en del af virksomhedens overskud til at redde truede dyrearter og landområder. Desuden skal emballagen kunne genanvendes, og spild i produktionen skal mindskes … faktisk helst undgås. Stort plus for dette engagement!

Hvorfor er polyfenoler så spændende i cremer? – Flere studier viser, at de får huden til at producere mere fugt og holde sig ung længere. Her har Caudalie gjort en forskel med deres patent, antioxidant complex, hvor man udnytter hele druen og hermed får en eliksir, der både kan reducere i rynker og pigment, stramme huden op og give den ekstra glød … kan jeg få ti liter, tak?!

Især i USA kan man se, at flere hudlæger anbefaler Caudalies Premier Cru, fordi den har en let opstrammende effekt på huden samt beskyttende virkning mod solens påvirkning (den erstatter dog ikke en solcreme!) – og der skal en hel del til, før de kaster om sig med sådan en anbefaling, skal jeg hilse og sige.
Jeg er hoppet med på druerne og deres gode egenskaber!

Premier Cru indeholder den højeste koncentration af det patenterede antioxidant complex, og derfor er den også mit valg fra Caudalie …

 

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Blue magic

1

Denne lille flaske fra iS Clinical er fyldt med ingredienser, der top-tuner huden: frugtsyrer, niamicide, hyaluronsyre og en god portion antioxidanter.
Tør og kedelig vinterhud vil slubre de sublime dråber i sig, der vil give mærkbar effekt på ganske få uger.
Effekten af Poly-Vitamin Serum er både en mere jævn hudoverflade, styr på overproduktion af pigment, mere fugt og med antioxdanterne bevares huden ungdommelig.

Den lille serum bliver flittigt brugt side om side med mine A-vitamin-produkter til natbrug, hvor jeg kører dem på skift. Effekten er bare wauw! – huden ser klar og frisk ud, som var man lige hjemvendt fra en skøn ferie sydpå.
Det høje indhold af fugtbinderen hyaluronsyre gør, at jeg ikke føler at hele ansigtet er ved at krakelere her i den kolde tid.
Skal du give dig i kast med et nyt produkt her i januar, er Poly-Vitamin Serum bestemt en investering værd!

For førstegangsbrugere af denne vitaminbombe er det meget naturligt, at huden vil blive svagt rødmende ved påføring – rødmen aftager dog ganske kort efter.
Huden summer af aktivivtet, hvilken er en virkelig fed fornemmelse – ting der virker, kan mærkes i huden.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Fokus på fugt

2 kopi

Så kom kulden for alvor – og kulden bider godt i huden.
Cremerne er skiftet ud med dem med de mere fyldige konsistenser, så huden får en ekstra stødpude mod den kolde vind osv.
Cremer er et vigtigt step i vores hudpleje; vi skal holde på den dyrebare fugt – som flere så fint omtaler cremerne: »grydelåget«.
For mit eget vedkommende går jeg efter produkter, der indeholder hyaluronsyre, glycerin, ceramider og lactic acid, som alle er rigtig gode fugtbindere.
Hvis du sørger for, at disse ingredienseer står blandt de første fem på ingredienslisten, så får du mest af disse hudgoder for pengene.

For at vende lidt tilbage til Korean Beauty-konceptet, hvor de er meget patentlige med deres fugtcremer, er herunder et par af mine vinterfarvoritter i denne omgang:

Environ Intensive Super Moisturiser+ har jeg været rigtig glad for; rigtig blødgørende og ikke alt for meget duft. Cremen fedter ikke trods det meget plejende indhold, der egner sig godt til den mere tørre hud. Den praktiske pumpe har gjort den til en fast ting i træningstasken – her skal det være enkelt og nemt.
Her er ligeledes et godt godt bud til håndværkeren, hvis hud bliver ekstra udsat i vinteren, når man er ude i mange timer.

Elizabeth Arden PRO Intense Hydrating Cream – cremen smelter som smør, når den påføres huden – perfekt hvis man spørger mig.
Rig på lactic acid, der får huden til at producere mere fugt, hvilket kun er en fordel.
Er du til de mere fyldige cremer, vil du elske denne her!
Den er fantastisk sammen med min A-vitamin-creme fra lægen … blot et lille tip, hvis du er på dén vogn.

Sisley Sisleÿa Global Anti-age cream … elsker den! Jeg kunne smøre mig ti gange om dagen med den creme.
Duften er vidunderlig – kunne sidde i timevis og dufte til den. Den minder om ferie i Sydfrankrig og det gode liv på Rivieraen.
Sisleÿa er fyldt med passion, og den guddommelige konsistens er uovertruffen på alle måder. Det er luksus på højt niveau … og jo, prisen gør et lille indhug på kontoen.
Når trangen til ferie og gode minder melder sig på banen i den kolde tid, bliver jeg mindst én gang om året nødt til at forkæle mig selv med denne creme …
Min hud glæder sig; cremen giver babyhud – og huden får den fineste glød, når man bruger den.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Tag masken på

2

Så er jeg tilbage efter en lille pause. Jeg håber, I alle har haft en dejlig jul og et godt nytår!

Nyt år, nye muligheder … og hvorfor ikke starte året med at forkæle huden med en ansigtsmaske? Ansigtsmasker kunne jeg blive bedre til at få brugt regelmæssigt – det sker som regel efter behov, såsom når vejret bliver koldere, hvor huden behøver lidt ekstra fugt, eller når porerne trænger til rensning.
Løsningen bliver ofte masker man kan sove med, der egentlig er cremer i mere plejende versioner, når alt kommer til alt.
Et par af mine favoritter, der gør en forskel:

Glamglow Youthmud og Brightmud Eye Treatment er superhelte på krukke!
Huden bliver udglattet og klaret op på ganske få minutter.
De bliver flittigt brugt på dage, hvor jeg har behov for at se ekstra forblændende ud i huden.

Akademikliniken Pure Triple Peel er effektiv til at forfine hudens struktur med AHA og blide korn. Jeg masserer den blot på huden og lader den være på nogle minutter som en maske, inden den skylles af. God til at mindske pigment og give udstråling.

iS Clinical Hydra-Intensive Cooling Mask er blevet en fast del af mit rejsekit. Fantastisk til at reducere i let rødmende kinder og mindske dehydrering (når huden krøller sammen på overfladen).

Själ Kashmir Saphir Perfecting Mask er bare det ultimative inden for ansigtsmasker i luksuskategorien! Huden får efter 15 minutter et mere plump look, som det hedder i USA.
Hvis man har tendens til tør hud, eller blot vil holde huden flot, er den et godt valg i kampen om en ungdommelig hud.

Har du favoritter, du vil dele med os?

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Koncentrat

Rodial – Chanel – Ling

Så er der igen inspiration fra østen, hvor man bruger de mange hudplejeprodukter i dagligdagen; her taler vi serummer, boostere eller ampuller, om man vil. Nok et af de vigtigste trin i hudplejen – især hvis vi taler hudforbedring!
De ret dyre dråber indeholder højere koncentrationer af aktive ingredienser end cremer, og ydermere er molekylerne mindre, hvilket gør det muligt at trænge længere ned i huden.
I Korean Beauty-metoden bruger man sin booster efter en essence, som tidligere omtalt her på bloggen.

Her er et par gode bud på boostere fra bl.a. Ling, Rodial og Chanel.

Ling Hi-vitamin C 12% er, som navnet siger, rig på C-vitamin og centella asiatica; en effektiv antioxidant-serum med helende egenskaber fra centellaen. Giver en rigtig flot glød til huden.

Rodial Snake Serum »Botox på flaske« bliver den kaldt.
Botox kommer den nu på ingen måde til at erstatte! Men den har en let udglattende effekt på linjer med bl.a. peptider.

Chanel Le Weekend – en serum, man bruger to dage om ugen i træk. Med indhold af frugtsyrer vil den virke udglattende på huden, mindske porer og give udstråling.

Serummer er en god investering i huden. Her bør man bruge lidt ekstra penge og evt. spare lidt af pengene på renseprodukter og fugtcremer, hvis hudplejebudgettet har nogle rammer.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Hvad du ønsker skal du få …

Produkter til ønskesedlen 1

Den er helt sikker – jeg ønsker mig altid hudpleje til jul; man kan jo ikke gå ned på udstyr!
Der findes et hav af lækre produkter på markedet, og her er blot et lille udpluk af, hvad der kunne være spændende til ønskesedlen til denne jul.

Gaveæsken fra Jurlique er jeg helt vild med! En af mine personlige favoritserier inden for øko-hudpleje. I æsken finder man produkter til huden på ca. 40+: serum, creme og skøn olie til ansigtet – alle produkter i fuld størrelse.

Murad Essential-C Daily Renewal Complex er mit favoritprodukt fra Murad; en aktiv serum med retinol og stærk C-vitamin, der booster huden til et friskere udseende og mindsker skader fra solen.

iS Clinical Hydra Intensive Cooling Mask – denne fugtende maske giver huden en hjælpende hånd med masser af antioxidanter og fugter med hyaluronsyre.
Masken køler huden og virker opfriskende.

Akademiklinikens nye renseprodukter er fyldt med gode ingredienser, der styrker huden og gør den klar til bedre at optage serummer og cremer.
Pure Radiance Cleanser indeholder bl.a. milde frugtsyrer, der mindsker tilstoppede porer og giver huden en mere jævn overflade.
Pure Berry Toner er rig på fugtende goder og peptider, der har en rynkekudglattende effekt. Kan bruges efter rens og i løbet af dagen som fugtbooster, evt. ovenpå makeup.

(Indlægget fortsættes under billedet)

Produkter til ønskesedlen 2

Age-Defence Cleansing Lotion fra Karmameju er en let, smart rens – kan bruges som både rens og maske, hvilket gør den til en vinder i en travl hverdag.
Indeholder en masse gode olier, der beskytter huden mod udtørring og hjælper med at holde på fugten i huden.

Caudalie Premier Cru er nok en af de lækreste luksuscremer, jeg har prøvet inden for den sidste tid.
Patenteret antioxidant complex fra vindruer, der forynger huden og skulle give en fastere hud på længere sigt.

Elizabeth Arden Pro Brightening Peel Pads er meget oplagte i denne tid, hvis man har pigmentpletter eller trænger til lidt mere glød i huden.
Indeholder milde frugtsyrer og bruges et par gange om ugen – de gennemvædede vatrondeller bruges, som du ville anvende en skintonic efter afrensning.

Själ Kura Intuitif er en kultcreme – den man prøve på et eller andet tidspunkt!
Den beroliger huden og kan bruges som både øjenmaske, aftersun og dag- og natcreme.

Sampar Glam Shot – en primer, der virkelig gør en forskel! Giver huden den flotteste overflade, og holder hele dagen uden at den “smelter”, som man ellers tit kan opleve.

Chanel Hydra Beauty Essence Mist er luksus-misten over dem alle.
Her er ikke så meget andet at sige, end at Chanel er bare lækkert … og hvem fortjener ikke lidt luksus, nu hvor det er jul?

Det var et par af mine sene bud på juleønsker – hvad har du ønsket dig af hudpleje?

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar