Lidt til kroppen

body

Det er næsten uundgåeligt på denne årstid, at huden på kroppen (og i ansigtet) bliver mere tør. Når man nu ikke er den helt store fan af fedtede cremer på kroppen, der nærmest får tøjet til at “lime sig fast”, så er det ikke den nemmeste opgave.
Udover den mere krævende hud i vinterhalvåret, har jeg kastet søgelyset på kropspleje i takt med min træning – veltrænet, velplejet hud … det giver ret god mening i mine ører.
Med lidt det samme udgangspunkt som i ansigtsplejen er en god ingrediensliste altid godt.
Her går man ikke galt i byen med bl.a. hyaluronsyre, A-vitamin, glycerin, lactic acid (mælkesyre) – alle sammen gode fugtbindere, der også forfiner struktur – og nogle genopbygger kollagen.

Ling Feeling Protected, den vandagtige fugtbooster/serum til kroppen, er noget af bedste, jeg længe har haft fingrene i.
En essence til kroppen som vi kender dem til ansigtet – genialt! Trænger lynhurtigt ind i huden, som efterlades silkeblød.
Den milde duft af grøn te, rose og eukalyptus giver en meget beroligende effekt i sindet – ren mindfulness på flaske!

Mol&B Multi Functionel Body & Face Oil – hybenkerneolie … behøver jeg sige mere? Rig på A-vitamin, hudens vitamin nr. 1!
Jeg bruger den dagligt ovenpå min Ling Feeling Protected. Den giver godt med fugt uden at fedte.
Huden bliver blød som aldrig før med denne kropsolie. Desuden mindskes tørhedsknopper ved regelmæssig brug.
Emballagen er til topkarakter! Solid og giver en god dosering, hver gang man bruger den.

Tør jeg næsten sige det … Environ. De gør det virkelig godt – og ingen undtagelse inden for kropspleje.
AVST Face & Body Oil: en olie med A-, C- og E-vitamin. Det er næsten selvsagt, hvorfor jeg bruger den, ikke?
Jeg mikser den med AVST Hydrating Lotion, en flydende lotion, der minder om en skin tonic i konsistensen.
AVST Hydration Lotion indeholder milde frugtsyrer, der giver huden en finere overflade – døde hudceller fejes af banen hvilket giver huden et friskere udseende.
En skøn kombi til den solskadede hud på kroppen – makkerparret fra Environ udgør min aftenpleje til kroppen.

Murad rejuvenatig AHA Hand Cream: Vi må ikke glemme hænderne! Her er endnu et MÅ-eje-produkt; håndcremen har frugtsyrer, der udglatter tørre og triste hænder, mætter huden med rigelig fugt, uden at den virker fedtende. Jeg har den altid i nærheden!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *