Et stykke med dansk

Mol&B

Dansk hudpleje er sjældent noget, jeg sætter mig på røven over …
Ofte er det ligeså spændende som tv’et om søndagen – fuldkomment intetsigende!
Dog er der alligevel to mærker, hvor jeg har lidt respekt for produkterne. Det ene er sidst tilkomne Mol&B.
Efter at have set flere overraskende før-/efterbilleder på Instagram, kunne jeg ikke dy mig for at købe ind af produkterne. Det er jeg glad for at jeg gjorde, for de er et nærmere bekendtskab værd.
Hele fundamentet i serien er hybenkerneolie, som er rig på A-vitamin, og Q10, som er en stærk antioxidant, og kendt for at have gode, forebyggende egenskaber, når vi taler for tidligt ældet hud.
Gode, fugtbindende ingredienser – og Mol&B har virkelig gjort meget i at undgå muligt allergene ingredienser.
Produkterne “serveres” i en meget lækker emballage af et dansk brand at være – her kunne andre mærker lære lidt …
To af produkterne har virkelig fanget min opmærksomhed: Visible Facelift Instant Lifting Cream og Intense Multi-Functionel Body Oil.

Visible Facelift giver en ganske god “Askepot-effekt”, idet huden øjeblikkeligt føles meget mere fast ved påføring – især omkring øjenområdet ses effekten tydeligt.
Kropsolien et blevet et kæmpe hit efter en omgang tørbørstning; den trænger ind med det samme, og dufter så mildt, at man nemt kan bruge lidt parfume efterfølgende.

Er du på jagt efter et lækkert produkt til ansigt eller krop, kan du roligt kaste blikket efter Mol&B! Priserne er fornuftige (ca. 400-500 kr.) og de er temmelig drøje i brug.
Der skal helt sikkert tankes op herhjemme, når flaskerne er tomme.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *