Husk datoen!

2

En del af jer kan nok nikke genkendende til, at man har prøvet at have skabet fyldt med produkter; nogle af dem bliver brugt mere flittigt end andre, og helt naturligt vil nogle af vores køb med tiden ende bagest i skabet …
Produkterne, der af en eller anden årsag er blevet forvist til bagerste række i hudplejeskabet, er oftest fejlkøb, man får lavet hen ad vejen. Men når man så rydder op i sagerne, dukker der tit produkter op, man nærmest har glemt – og straks tænker man »den må jeg hellere få brugt op!«
Man har nok sjældent styr på, hvor gamle de egentlig er … hvor længe har de været åbnet? Og måske burde de bare smides ud!? For et produkt, som er blevet harsk, skal ikke på huden!

Et simpelt tip er, at du sætter en lille label på din creme, makeup eller hvad det end måtte være, når du starter på et nyt produkt, hvorpå du noterer datoen – eller skriver på produktet med sprittusch – så er det meget nemmere at holde styr på produktets levetid. Måske er det tid til forårsrengøring i skuffer og skabe?

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *